Mød andre pædagoger på pension

Selvom man er gået på pension, er man ikke nødvendigvis holdt op med at være pædagog. At være pædagog er en del af ens identitet, og sådan bliver det for de fleste ved med at være, selvom de ikke arbejder længere.

For mange på pension betyder det derfor noget, at de fortsat kan møde andre pædagoger, og der er heldigvis flere muligheder. Det kan du læse om her.

PBU-møder for nye pensionister

PBU holder lokale møder for nye pensionister.

På møderne kan du høre mere om dine muligheder som pensionist. Du kan få input fra en socialrådgiver fra BUPL om offentlige tilskudsmuligheder, BUPL’s pensionistsektion fortæller om, hvilke tilbud der er i dit område, og du kan få kendskab til dine muligheder i PBU. Og frem for alt kan du møde andre pædagoger, der lige er gået på pension, i dit område.

Pga. af coronavirussen er forårets møder blevet aflyst, men du kan tilmelde dig møder i efteråret, som afholdes, hvis det er muligt. 

BUPL's pensionistsektion

Pædagoger, der nu er efterlønnere, pensionister eller førtidspensionister kan blive medlemmer af BUPL's pensionistsektion.

Som medlem får du bl.a. adgang til:

  • Et stort udvalg af aktiviteter over hele landet
  • Mulighed for at deltage i det lokale pensionistarbejde
  • Mulighed for rabatter via Forbrugsforeningen
  • Muligheder for billige forsikringer hos LB

Du kan se en liste over alle arrangementer her.

Du har fravalgt funktionelle cookies. Derfor er chat ikke muligt. Hvis du ønsker at chatte med vores rådgivere, skal du acceptere funktionelle cookies. Du kan tilvælge "Funktionelle cookies" ved at klikke på denne boks.

Vær opmærksom på, at du vælger hele kategorien "Funktionelle cookies" til. Således kan der være andre cookies end udelukkende dem til chat.