Køb Supplerende Dødsfaldssum

Med PBU’s Supplerende Dødsfaldssum kan du  tegne en supplerende forsikring på 530.000 kr. skattefrit - og dermed vil dine pårørende få udbetalt ialt 1.330.000 kr., hvis du dør før du går på pension.

OBS: Hvis du er hvilende medlem, har du IKKE nogen forsikringer i PBU. Men du har stadig mulighed for at tegne forsikringen på de 530.000 kr.

Med Pensionspakken har du en dødsfaldssum på 800.000 kr. som udbetales skattefrit til dine pårørende, hvis du dør før du går på pension. Denne – og Pensionspakkens øvrige forsikringer – er tilpasset til, hvad vi mener en typisk pædagog har brug for at forsikringsdækninger.

Supplerende Dødsfaldssum - for dig der ikke er fyldt 50 år

Vær opmærksom på, at du skal være under 50 år for at kunne tegne Supplerende Dødsfaldssum.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en email.

 

Med PBU’s Supplerende Dødsfaldssum har du dog mulighed for at tegne en supplerende forsikring på 530.000 kr. skattefrit - og dermed vil dine pårørende få udbetalt i alt 1.330.000 kr., hvis du dør før du går på pension.


Du kan også tegne forsikringen, hvis du ikke indbetaler til PBU (er hvilende medlem). Men du skal være medlem af PBU - hvilket vil sige, at du har nogle penge stående hos PBU.

Den Supplerende Dødsfaldssum har PBU etableret i samarbejde med Lærerstandens Brandforsikring.

Koster 1.236 kr. om året
Ligesom du betaler for den dødsfaldssum du har i Pensionspakken, skal du også betale for Supplerende Dødsfaldssum.

Forskellen er, at betalingen for forsikringen på de 800.000 kr. bliver taget fra din opsparing – hvor Supplerende Dødsfaldssum skal betales direkte af dig selv. I modsætning til dødsfaldsummen i PBU, bortfalder Supplerende Dødsfaldssum IKKE, hvis du bliver hvilende medlem af PBU.

Prisen for Supplerende Dødsfaldssum er 1.236 kr. pr. år.

Sådan får du Supplerende Dødsfaldssum
Du kan starte forsikringen inden du er fyldt 50 år. Du kan opsige forsikringen med 3 måneders varsel til en 1. januar. Den ophører dog ved udgangen af det år, hvor du fylder 67 år.

Når du køber forsikringen, skal du erklære, at du er ”rask og fuldt arbejdsdygtig”. 

Send en mail til pbu@lb.dk, hvor du oplyser dit telefonnummer - så sender vi materiale til dig, som du skal underskrive. 

 

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk

Som besøgende på siden accepterer du automatisk, at vi bruger cookies. Vi bruger primært cookies til at forbedre brugeroplevelsen og til statistik. Du kan læse om vores cookiepolitik.

Luk