Boliger på færgelejet

PBU har købt DSB’s tidligere færgeleje på havnen i Nyborg. Her skal der opføres et nyt boligprojekt, som består af 54 lejeboliger. Pædagogerne vil få fortrinsret til at leje boligerne.

PBU`s ejendomsdirektør, Ib Jansholt, fortæller, at boligerne får en helt fantastisk beliggenhed ud til vandet og tæt på byen:

- Med dette projekt er PBU for alvor tilbage på det danske ejendomsmarked efter i en årrække at have opereret primært i udlandet. Projektet er et led i et nyt boligkoncept, som specielt har en appeal til 55+ målgruppen - men henvender sig også til andre. Endvidere har man i PBU et særligt øje på at bygge billigere boliger, end man normalt ser i markedet, fortæller han.

Byggeriet forventes klar medio 2019. Pædagoger vil som normalt få fortrinsret til lejeboligerne. Man kan allerede nu notere sig op til at modtage yderligere oplysninger, når de foreligger på  http://www.nyborg-midtermole.dk/

Afkast på 5 pct.
Ib Jansholt forklarer, at afkastforventningerne er pæne: 
- Vi regner med et årligt afkast på ca. 5. pct., siger han.