Udbetalingerne fra PBU er et godt og vigtigt supplement til de offentlige udbetalinger – folkepension, efterløn, ATP og LD. Herudover kan du have pensioner i andre pensionsselskaber eller banker.
Folkepension
Næsten alle er berettiget til folkepensionens grundbeløb, når de opnår folkepensionsalderen.
Grundbeløbet er på 66.624 kr. om året. Dertil kommer et pensionstillæg på 69.192 kr., hvis du er enlig, og 33.444 kr., hvis du er gift eller samlevende.
Du kan få udbetalt din pension fra PBU uden fradrag i folkepensionens grundbeløb, men udbetalingen kan have betydning for pensionstillægget.
Efterløn
Du kan gå på efterløn, når du opnår din pensionsudbetalingsalder og modtager et efterlønsbevis fra din a-kasse. Størrelsen på efterlønnen afhænger af
- hvornår du har fået dit efterlønsbevis
- hvilke pensioner du har
- om du opfylder en såkaldt toårsregel, når du søger om efterløn.
Udbetalinger fra andre selskaber eller banker
Hvis du har pensionsopsparing i et andet pensionsselskab eller i en bank, kan pengene udbetales oven i din pension fra PBU. Der sker ingen fradrag i udbetalingerne. Du kan få overblik over dine andre pensioner på
pensionsinfo.dk.