Din egen pensionsordning kan godt se anderledes ud
Her beskriver vi en pensionsordning på regulativ 0 – Pensionspakken. Den har de fleste af vores medlemmer. Du finder dit regulativ på pensionsoverblikket eller ved at logge ind på
Mine pensioner.
Har du en ordning på regulativ 2-3,så læs videre her.
Hvornår kan du få invalidepension?
Du kan få udbetalt invalidepension, hvis du inden din pensionsudbetalingsalder får offentlig førtidspension, og din lønindtægt er nedsat til 1/3.
Invalidepensionen er på 87.000 kr. om året. Udbetalingen supplerer den offentlige førtidspension og sikrer dig en fast indtægt, selv om du ikke kan arbejde.
Du får udbetalt invalidepension hver måned i den periode, din erhvervsevne er nedsat. Er din evne til at arbejde nedsat resten af livet, får du penge, indtil du kan få alderspension. Du skal betale skat af udbetalingen, men ikke arbejdsmarkedsbidrag.
Hvornår kan du få invalidesum?
Hvis du opfylder betingelserne for at få invalidepension, vil du også modtage en invalidesum på 255.000 kr. skattefrit. Er du i fleksjob eller under en revalidering på mere end et år, kan du få udbetalt halvdelen af dette beløb.
Du får pengene udbetalt på en gang, og du kan bruge dem til, hvad du vil. For eksempel kan du bruge dem til at indfri noget gæld, så din økonomi hænger bedre sammen, selv om du ikke længere tjener det samme.
Indbetalingen til din pension fortsætter
Du skal ikke indbetale til din pension, når du får invalidepension. Vi indbetaler for dig, så du stadig sparer op til din alderdom og beholder dine forsikringer.
Du kan altså være tryg ved, at du beholder de dækninger, som du havde, da du mistede erhvervsevnen.