Header banner

Hvem skal have penge efter dig?

Du kan bestemme, hvem der skal have udbetalingen ved død.

Tjek dine egne tal

  • Mine Pensioner kan du se, hvad du kan få udbetalt fra PBU.
  • pensionsinfo.dk kan du se dine pensioner i andre selskaber, banker, efterløn og folkepension.

Dødsfald 

Ved dødsfald

  • Dine efterladte får udbetalt penge efter dig.
  • Du kan bestemme, hvem der skal have pengene udbetalt.
  • Forsikringen stopper ved din folkepensionsalder, eller når du går på pension.

Din egen pensionsordning kan godt se anderledes ud

Her beskriver vi en pensionsordning på regulativ 0 – Pensionspakken. Den har de fleste af vores medlemmer.

 

Du finder dit regulativ på pensionsoverblikket eller ved at logge ind på Mine pensioner. Har du en ordning på regulativ 2-3, så læs videre her.

 

Hvad får dine efterladte?

Hvis du dør før din folkepensionsalder og ikke selv er begyndt at få alderspension, udbetaler vi

  1. Dødsfaldssum på 1.275.000 kr. skattefrit
    Beløbet udbetales på en gang og sættes ned med 51.000 kr. om året, fra du fylder 41 år. Er du for eksempel 50 år, er engangsbeløbet 765.000 kr. Fra du fylder 59 år, er beløbet 325.000 kr. Se nedtrapning i forhold til alder.
  2. Din opsparing på Pensionspakken (depotsikring)
    Ved udbetaling af din opsparing bliver der trukket en afgift på 40 procent til staten.
  3. Børnepension på 32.000 kr. om året
    Børnepensionen udbetales hver måned til dine børn under 24 år. Beløbet er skattepligtigt.

Hvis du dør, efter at du er gået på pension

Dine efterladte får udbetalt den del af din ratepension, som du ikke selv har nået at få udbetalt.

 

Bestem selv, hvem der skal have udbetalt penge efter dig

Som udgangspunkt får dine nærmeste pårørende udbetalingen ved død – bortset fra børnepension. Hvis du gerne vil sikre, at andre får del i pengene, kan du få det skrevet ind i din pensionsordning. På pensionssprog hedder det at indsætte en begunstiget.

 

Hvordan får dine efterladte udbetalt pengene?

Hvis du bor i Danmark, skal dine pårørende ikke selv gøre noget. Vi får automatisk besked om din død og sørger for, at de rigtige får udbetalt pengene. Bor du i udlandet, skal dine pårørende kontakte os.