Header banner

Fakta om tilbagetrækningsreformen 

Folketinget har vedtaget den såkaldte tilbagetrækningsreform.

 

Reformen betyder, at

  • Du skal være ældre for at kunne gå på folkepension og efterløn
  • Efterlønsperioden forkortes gradvist fra fem år til tre år

Folketinget har samtidig besluttet, at alle under 60 år, der har betalt til efterlønsordningen, får mulighed for at få udbetalt deres efterlønsbidrag tilbage kontant og skattefrit. Det kan ske i perioden 2. april til og med 1. oktober 2012.


Men er det en god idé for dig som pædagog at hæve pengene? Det kan du læse mere om i  denne artikel på BUPL’s hjemmeside.


 

Hvad betyder reformen for dig?

Hvornår du kan gå pension og efterløn afhænger helt af din nuværende alder. Hvis du var fyldt 57 år den 31. december 2010 kører du efter de nuværende regler. Så der er ingen ændringer.

 

Hvis du er fyldt 55 år den 31. december 2010 bliver din pensionsudbetalingsalder og din folkepensionsalder sat i vejret ifølge forslaget. Du vil dog stadig kunne være på efterløn i fem år. Og der vil ikke ske modregning for den pensionsopsparing du har, hvis du venter med at gå på efterløn i 2 år, og hvis du venter med at få din PBU pension udbetalt til folkepensionsalderen.

 

Hvis du den 31. december 2010 var 54 år eller yngre, det vil sige, hvis du er født den 1. januar 1956 eller senere, så vil der være store ændringer. Der vil være højere pensionsudbetalingsalder, efterlønsperioden vil være kortere end fem år, der vil blive modregnet for din pensionsopsparing og folkepensionsalderen vil være højere.

 

Seniorførtidspension

Som et led i tilbagetrækningsreformen introduceres ligeledes en seniorførtidspension for nedslidte. Den er målrettet personer, der har et langt arbejdsliv bag sig og mindre end fem år til folkepensionsalderen.

 

Seniorførtidspension er ikke – som efterløn – betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.

 

Hvornår kan jeg gå på pension? 

Her kan du se din tidligste pensionsudbetalingsalder, folkepensionsalderen samt det maksimale antal år, du kan få udbetalt efterløn.

 

Født

Tidligste

pensions-udbetalingsalder

Folkepensions-alder

Antal år på

efterløn

1. halvår 1954

60½

65½

5

2. halvår 1954

61

66

5

1. halvår 1955

61½

66½

5

2. halvår 1955

62

67

5

1. halvår 1956

62½

67

2. halvår 1956

63

67

4

1. halvår 1957

63

67

4

2. halvår 1957

63

67

4

1. halvår 1958

63

67

4

2. halvår 1958

63

67

4

1. halvår 1959

63½

67

2. halvår 1959

64

67

3

1. halvår 1960

64

67

3

2. halvår 1960

64

67

3

1. halvår 1961

64

67

3

2. halvår 1961

64

67

3

1. halvår 1962

64

67

3

2. halvår 1962

64

67

3

1. halvår 1963

65

68

3

2. halvår 1963

65

68

3

1. halvår 1964

65

68

3

2. halvår 1964

65

68

3

1965

65

68

3

1966

65

68

3

Efter 1966

66

69

3

 

Hvor meget kan jeg få udbetalt i efterløn?

Størrelsen af din pensionsopsparing er ifølge forslaget afgørende for, hvor meget du kan få udbetalt i efterløn, hvis du er født 1. januar 1956 eller senere.

 

Efterlønsbeløbet udgør, når ordningen er slået fuldt igennem, som udgangspunkt den maksimale dagpengesats, der i 2012 er på  204.880 kr. Heri vil der efterfølgende ske en modregning svarende til ca. 4 pct. af din samlede pensionsformue.

 

 Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du se, hvad der specifikt gælder for dig.

 

Af nedenstående tabel kan du se eksempler på størrelsen af efterlønnen efter modregning – afhængig af hvor meget pensionsformuen udgør. Eksemplerne er gældende, når efterlønnen kun bliver udbetalt i 3 år.

 

Samlet efterlønsudbetaling pr. år

Pensionsformue
500.000 kr.

Pensionsformue
800.000 kr.

Pensionsformue
1.000.000 kr.

Efterlønsbeløb før modregning

199.160 kr.

199.160 kr.

199.160 kr.

Modregning (4 pct. af pensionsformuen)

-20.000 kr.

-32.000 kr.

-40.000 kr.

Efterlønsbeløb efter modregning

179.160 kr.

167.160 kr.

159.160 kr.

 

Fortsat mulighed for udbetaling af skattefri præmie

Det vil fortsat være muligt at få udbetalt en skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde på fuld tid i hele efterlønsperioden. Den skattefrie præmie er i 2011 på 147.516 kr.

 

 TILBAGE TIL TEMAFORSIDEN