Vi lever længere
- og derfor betyder pensionsopsparingen endnu mere
De seneste år er danskernes middellevetid steget hurtigere end i andre europæiske lande. Faktisk er levetiden i de sidste fem år steget lige så meget som de foregående 21 år. Årsagen er mindre røg, mere motion og bedre kostvaner. Og så er lægerne blevet bedre til at behandle de syge. Hver anden dansker der bliver født i dag, kan regne med at blive 100 år.
Statistisk set lever kvindelige pædagoger endnu længere end befolkningen som helhed - mens mandlige pædagoger lever, hvad der svarer til gennemsnittet for danske mænd.
Pensionerne er livsvarige. Det betyder, at når vi lever længere, skal der udbetales pension i længere tid. Derfor skal opsparingen holde i flere år - og pensionen betyder endnu mere.
Du er pensionist i tyve år...
- så din opsparing til pension betyder meget
Man er i gennemsnit pensionist halvt så længe, som man er på arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende at spare op til pension, så man kan få en god økonomi i alderdommen.
Og når det handler om penge og pension, vil PBU gerne sætte et vigtigt ord på pædagogernes dagsorden, nemlig dækningsgrad.
Dækningsgraden viser, hvor meget af den hidtidige indkomst man har, når man overgår fra arbejdsliv til pensionistliv - altså går fra lønindkomst til PBU-pension, folkepension, ATP mv.
Målsætningen er 70 pct.
- Pædagoger har i dag typisk en dækningsgrad på 56 pct.
Det betyder, at indkomsten ved pensionering falder med ca. en tredjedel. Det passer som tommelfingerregel, med det man sparer på andre områder, når man går på pension. Eksempelvis skal man ikke længere betale for fagforening, A-kasse og transport. Deruodver er ens forbrug måske ikke længere så stort.
TILBAGE TIL TEMAFORSIDEN