Med dette nye initiativ, kan PBU i endnu højere grad sikre, at de medlemmer der har ret til en udbetaling, også får det. Hvis man rammes af en alvorlig sygdom, har man nemlig ofte ikke overskud til at tænke på, om man har ret til en udbetaling fra sin pensionsordning.
Brev fra Sundhedsstyrelsen
I praksis når brevet frem til medlemmerne takket være et samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som sammenholder oplysninger med data fra Landspatientregistret. Dermed er det muligt at identificere de medlemmer, der er blevet diagnosticeret med en kritisk sygdom og som samtidig har en forsikring ved visse kritiske sygdomme i PBU.
I brevet til medlemmerne vil der stå, at de muligvis kan have ret til en udbetaling – og at de bør kontakte PBU, som vil undersøge nærmere om ens sygdom giver ret til en udbetaling på 75.000 kr.
PBU må ikke modtage informationer om enkeltpersoners sygdom fra Sundhedsstyrelsen – derfor denne fremgangsmåde.
Hurtigt svar
Medlemmerne kan regne med at PBU vil rykke så hurtigt som muligt med sagsbehandlingen efter henvendelse på baggrund af brevet. Mange med en kritisk sygdom, har nemlig rigtig god hjælp af pengene mens de er lige midt i den svære sygdomsfase.
Man kan selv hjælpe sagsbehandlingen på vej, hvis man som medlem selv sender den lægelige dokumentation omkring sygdommen ind til PBU. Den kan man få fra sin læge. I givet fald tager sagsbehandlingen højest 8 dage.
Hvis PBU selv skal fremskaffe den lægelige dokumentation, skal man regne med at der går længere tid – da sygehusenes svartider er af varierende længde.
Læs mere om kritisk sygdom
TILBAGE TIL TEMAFORSIDEN